Nærhed er lig med tryghed

thumbnail for this post

I september 2017 fik vi, efter en blodprøve på Herlev hospital, at vide at vores søn Birk havde leukæmi (ALL).

Da der på det tidspunkt ikke var plads til flere børn på Rigshospitalet, blev vi sendt direkte afsted i en ambulance til en hel ny verden på OUH. Her blev han allerede tidligt dagen efter kørt igennem udredning på diverse afdelinger og behandlingen blev startet.

Efter kort tid følte vi os trygge i den nye verden, i de beskyttede rammer på afdeling H2, hvor vi mødte mange søde mennesker. Men da vi var startet behandlingen i Odense, kunne Birk ikke uden videre overflyttes til Rigshospitalet, selvom vi bor i København kun 5 kilometer derfra.

Fremtiden blev derfor opdelt hvor mor og Birk rejste frem og tilbage til Odense til blodprøver, behandling og blodtransfusioner, mens far og storesøster prøvede at få en hverdag til at fungere i København. Afstanden betød, at når Birk var indlagt og havde det dårligt fik han ikke besøg, mens familien derhjemme prøvede at opretholde job og skole mens de var bekymrede.

Det betød også, at var der uventet tegn på feber, lave blodtal, eller andet man var utryg ved, måtte mor køre alene med ham afsted den 2 timer lange tur til Odense – det er en lang tur at køre alene med et barn, der kaster op, og har det rigtig dårligt.

Vi prøvede flere gange, at presse på for at blive overflyttet til Rigshospitalet, men først da Birk i januar 2018 fik en hjerneblødning som følge af behandlingen og blev akut indlagt på semiintensiv på Rigshospitalet, blev vi tilbudt en overflytning.

Vi er overvældet og dybt taknemmelige for den hjertevarme og faglighed vi har mødt fra sygeplejersker, læger og andet personale på både Rigshospitalet og OUH. At dømme efter de faglige evalueringer af behandlingerne på både Rigshospitalet og OUH er begge steder i absolut verdensklasse når det gælder behandlingen af børnekræft og derfor syntes vi, at det er et væsentligt argument, at nærhed giver tryghed. Både når man er bekymret over ens barns symptomer, og når søskende, bedsteforældre og klassekammerater kan komme på besøg mens man er indlagt til behandling, og det der før syntes som en evighed, pludselig går hurtigt.