Det vil have suget alt energi og tryghed, hvis vi skulle pendler mellem Fyn og København hver gang der skulle sket noget med Freya.

thumbnail for this post

Det skete i april 2009.

Min datter Freya på 3 år skulle indlægges på H2 i OUH i Odense. Hun fik kemoterapi indtil hun var 5 år.

I denne periode tænkte jeg kun på min datter. Jeg havde ikke overskud til noget anden.

Der var heldigvis nogle meget dygtige og rare personer omkring Freya. Men det kræver virkelig noget energi til at følge med uden at tabe modet og være der for sit syge barn.

Vi boede heldigvis kun 10 km fra sygehuset, men uden bil så det var så vigtigt, at vi var rimelig tæt på sygehuset, hvis der var noget akut, men også sådan at vi ikke brugte så meget tid i transport hver gang hun var indkaldt til OUH.

Jeg har ikke hold regnskabet men vi var cirka indkald 4-6 gange om måneder. Nogle gange til en formiddagen, nogle gange flere dage lidt afhængig af behandling, kontrol, scanninger, operationer ..osv…

Freya kom over kemoterapi og er rask nu. Det skyldes selvfølgeligt behandlingen, med også fordi hendes forældre havde overskud til at skabe ro og harmoni i en kaotisk hverdag.

Det vil have suget alt energi og tryghed, hvis vi skulle pendler mellem Fyn og København hver gang der skulle sket noget med Freya.

Jeg håber virkeligt at politiker kommer snart til fornuft og ikke sætter yderligger presse på familier der har så meget udfordringer i forvejen!

Hilsen,

Antoine.