Tanker fra en læge - og mor - om børneonkologien.

thumbnail for this post

I forlængelse af den aktuelle debat om sammenlægning af børneonkolgien på Rigshospitalet, vil jeg gerne som mor og læge dele mine tanker.

Jeg er mor til Mathilde, som gennem de sidste 9 år har været i behandling for opticusgliomer (godartede men voksende tumorer på synsnerven) på Aarhus Universtetshospital (AUH). Vi er nu i gang med 4.linje behandling, som jævnligt drøftes med kollegerne på Rigshospitalet (RH), men har ellers kun haft kontakt med AUH.

Derudover er jeg selv børnehjertelæge i Aarhus (og selvsagt ikke den nemmeste mor for de stakkels børneonkologer 😉). Vi oplevede inden for mit eget fag i 2016 at børnehjertekirurgien blev flyttet til RH. En beslutning, som har gjort det mere besværligt for familierne i forbindelse med operationer, men resten af tiden følges hjertebørnene lokalt, hvor børnehjertelægerne fx på AUH er tovholdere. Centralisering af kirurgien har til gengæld styrket samarbejdet mellem lægerne på tværs af landet, da vi nu skal arbejde tæt sammen om patientforløbene, hvilket klart er en styrke.

Dengang som nu har jeg - og andre både fagfolk og forældre - dog uden tvivl en fornemmelse af en fælles dagsorden mellem SST og Rigshospitalet om at samle disse højtprofilerede områder i København. Næsten uanset hvilke argumenter, der ellers er kommet på bordet. Hvilket jeg mener er et problem, da alternative løsningsmodeller for et stærkt fagligt miljø klart bør overvejes, særligt når det som her har store implikationer for patienterne. Min oplevelse fra min egen hverdag her 5 år efter samlingen af børnehjertekirurgien er, at man fremfor at flytte funktioner, som ikke kræver sjældne kirurgiske behandlinger, skal arbejde mod et endnu tættere samarbejde på tværs af landet. Med de muligheder der i dag er for videokonference og deling af røntgenbilleder mm kan langt de fleste patienter drøftes på tværs. Herved kan samarbejdet nationalt styrkes og lægerne i fællesskab drøfte endnu flere af de sjældne diagnoser og ekspertisen forblive fordelt rundt om i landet. Det mener jeg er at sikre national robusthed, høj faglighed på tværs og gode patientforløb.

Mvh Dorte Guldbrand Mor til Mathilde, 9 år.